Fra de mudrede rismarker i Thailand til prestigefyldte akvarier i Paris fik denne "grimme ælling" -fisk en fremgang til berømmelse, der var en Hollywood-blockbuster værdig!
I denne artikel tager vi et overfladisk kig på bettafiskenes historie, og hvordan de blev så værdsatte, elskede og fremtrædende i vores akvarier i dag.
Betta Fish Origins: Hvor kommer Betta Fish fra?
Også kendt som 'Siamese Fighting Fish', bettaens oprindelse går hundreder af år tilbage til deres hjemsted i Mekong-bassinet i Laos, Thailand (formelt Siam), Cambodia, Malaysia, Indonesien, Vietnam og dele af Kina.
Wild betta kunne findes i deres naturlige habitat, der lever i lavvandede damme, rismarker og vandløb i bevægelse, der indeholder vand med en temperatur på eller over 80 grader.
De tilhører en særlig gruppe kendt som 'labyrint' fisk, som kan overleve i meget lidt vand ved at bruge dette organ til at indånde ilt fra vandoverfladen.
En populær fortid
Selv før 1800-tallet var børn i Malaysia fascineret af betta. Ved at indsamle så mange som 50 af dem ad gangen fra rismarker, ville de så være vært for kampe, hvor vinderen blev 'landsbymesteren'.
Når kampen var forbi, og vindernes sår helet, ville den kæmpe mod en ny modstander.
Fremskridt i høsten af rismarker (såsom mekanisk pløjning og tilsætning af kemikalier) betød pludselig, at bettas ikke længere var almindeligt at finde i disse lavvandede rismarker.
Selvom fiskene stadig lavede lavvandede damme og floder til deres hjem, fik deres manglende tilgængelighed i rismarker, at dette engang så populære tidsfordriv forsvandt.
Lean Mean Fighting Machines
Mandlige bettas er kendt for deres aggressive adfærd, især deres kærlighed til at bide og rive i deres modstander i en kamp. Dette ville påføre livstruende sår, hvilket betyder, at hver kamp kun varede et par minutter.
I Siam begyndte de at opdrætte dem specifikt til kamp. De nye kampmaskiner kunne modstå deres skader og holde i timevis i en kamp.
Pludselig var vinderfisken ikke den, der svømmede rundt i skålen, men den 'modigste', der var mest fast besluttet på at blive ved med at kæmpe.
Betta-kampe var så populære, at de også blev en 'sport' at satse på. Mænd ville lide forfærdelige konsekvenser, når en kamp ikke gik deres vej. Det var dog ikke altid penge på spil, hvor nogle mænd endda satsede og tabte familiens hjem og endda medlemmer af deres familie!
Denne sport var elsket så højt, at kongen af Siam begyndte at give den licens og begyndte endda selv at samle betta.
Hvordan og hvornår fik Betta Fish deres navn?
I 1840 blev kongen af Siam nysgerrig efter at finde ud af mere om disse små kampfisk. Han gav nogle af sine mest værdsatte til en mand, der gav dem videre til Bangor-lægeforskeren Dr. Theodor Cantor.
I 1849 udgav Cantor en artikel om kampfiskene, og kaldte dem 'Macropodus Pugnax'.
I 1909 opdagede en mand ved navn Tate Regan, at der allerede var en art ved navn 'Macropodus Pugnax'. Han besluttede at kalde dem 'Betta splendens' i stedet for at hente inspiration fra berømte krigere kendt som "Bettah" -stammen. 'Splendens' refererede også til racens pragtfulde (eller imponerende) udseende.
Sådan opdrætter man bettafisk
Modern Betta Fish History: Fra Europa til USA
I slutningen af 1800-tallet havde disse 'Betta splendens' vundet i popularitet og blev først introduceret i Paris i 1892 af akvariefiskeimportøren Pierre Carbonnier.
I 1896 blev de også importeret fra Moskva til Berlin af en tysk importør, Paul Matte.
I 1910 tog de så til USA. Det var først i 1927, da en af de første farverige racer af Betta Splenden blev opdaget efter at være blevet importeret til San Francisco af Frank Locke. Dette unikke udseende prøve havde udviklet usædvanligt røde finner som følge af en farvemutation under avl.
Vores fascination af farve og mønster
Betta lignede oprindeligt ikke de spektakulære eksemplarer, de er i dag. Før slutningen af det 19.thCentury havde de en grumset brun-grøn nuance med meget mindre finner.
Forskere opdagede, at de naturligt udviste levende farvenuancer, når de blev ophidsede. I løbet af det 20th århundrede var opdrættere i stand til at gøre dette til et permanent træk ved fisken.
Gennem eksperimenter med avl er betta nu tilgængelig i en bred vifte af farver, herunder: rød, orange, pink, creme, blå, grøn, sort og uigennemsigtig hvid.
Kaldenavnet 'Orientens juvel' har de også en iriserende farve, når de er af den blå eller grønne variant.
Opdrættere har for nylig været i stand til at skabe metalliske variationer, kendt som 'Dragon'. Nuancer omfatter kobber, guld, sølv og rust.
I 2004 i Thailand præsenterede Mr. Tea for første gang offentligheden for sin nyudviklede 'Dragon' betta, men deres sølvfarve dækkede ikke hele kroppen.
I 2005 præsenterede Mr. Somchat fra Interfish-opdrætterteamet en mere imponerende anden version af 'Dragon'.
Omkring dette tidspunkt producerede Victoria Parnell-Stark en "Armadillo" -serie af betta. De havde meget kraftigere iriserende og metallisk maskerede ansigter, hvilket viste sig at være virkelig populære.
I de senere år har opdrættere også været i stand til at skabe mønstrede varianter. Der er opnået en marmoreringseffekt ved at bruge farverne blå og rød med en bleg grundfarve.
Et andet populært mønster er kendt som 'sommerfugle'-farve. Det er her kroppen indeholder en ensfarvet farve, og finnerne har to forskellige, distinkte nuancer.
En detaljeret guide til forskellige typer bettafisk
Fra fightere til smukke, fancy akvariefisk
De er fast besluttet på at gøre disse fisk endnu mere avancerede, og de er også blevet avlet gennem årene til at have imponerende halefinner. Den mest almindelige af disse er 'Veil Tail', hvor halen buer opad, før den draperer ned for at repræsentere et slør.
Bettaen 'Crown Tail' har en viftende hale med adskilte spidser, der ligner en spids Mohawk-frisure.
En 'Half-Moon Tail' har en 180-graders halespredning med lige kanter, der ligner en halvmåne.
En anden fancy type hale er 'Rose Tail', der ligner blomsterblade, der gradvist overlapper hinanden.
Sorten 'Fjerhale' ligner meget sorten 'Rose Tail', men den viftede hale har sarte, fjerklædte ender.
Dette er de mest almindelige typer betta-haler, men andre varianter inkluderer 'Double Tail', 'Spade Tail', 'Delta', 'Super Delta' og mange andre.
Konklusion
Det er utroligt at forestille sig, hvordan den originale betta-race med dens korte finner og skumle farve har udviklet sig til de ekstravagante fisk, vi kender til i dag!
Vi håber, at denne artikel har kastet lidt lys over bettafiskens historie og oprindelsen af denne smukke skabning.
Glad fiske!
